Nynorskordboka
umogleggjere, umogeleggjere
umogleggjera, umogeleggjera
verb
kløyvd infinitiv: umogleggjera, umogeleggjera
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å umogeleggjeraå umogeleggjere | umogeleggjer | umogeleggjorde | har umogeleggjort | umogeleggjer! |
| å umogleggjeraå umogleggjere | umogleggjer | umogleggjorde | har umogleggjort | umogleggjer! |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| umogeleggjord + substantiv | umogeleggjort + substantiv | den/det umogeleggjorde + substantiv | umogeleggjorde + substantiv | umogeleggjerande |
| umogleggjord + substantiv | umogleggjort + substantiv | den/det umogleggjorde + substantiv | umogleggjorde + substantiv | umogleggjerande |
Tyding og bruk
gjere umogleg (1)
Døme
- stormen umogleggjorde bruk av båt