Nynorskordboka
eføy
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein eføy | eføyen | eføyar | eføyane |
Opphav
av tysk EfeuTyding og bruk
Døme
- ein høg fjellvegg dekt av eføy;
- pynte bordet med primula og småblada eføy