Nynorskordboka
førstegir, fyrstegir
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit førstegir | førstegiret | førstegir | førstegira |
| eit fyrstegir | fyrstegiret | fyrstegir | fyrstegira |
Tyding og bruk
lågaste gir (1, 1) på bil, sykkel eller liknande
Døme
- starte bilen i førstegir