Nynorskordboka
særbehandle
særbehandla
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å særbehandlaå særbehandle | særbehandlar | særbehandla | har særbehandla | særbehandl!særbehandla!særbehandle! |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| særbehandla + substantiv | særbehandla + substantiv | den/det særbehandla + substantiv | særbehandla + substantiv | særbehandlande |
Tyding og bruk
det å gje særbehandling
Døme
- vi vil ikkje særbehandle nokon