Nynorskordboka
skårleggje, skårlegge
skårleggja, skårlegga
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å skårleggaå skårlegge | skårlegg | skårla | har skårlagt | skårlegg! |
| å skårleggjaå skårleggje |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| skårlagd + substantiv | skårlagt + substantiv | den/det skårlagde + substantiv | skårlagde + substantiv | skårleggande |
| skårleggjande | ||||
Tyding og bruk
slå gras i skår (1, 2)