Nynorskordboka
mikkmakk
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit mikkmakk | mikkmakket | mikkmakk | mikkmakka |
Opphav
etter tysk MickmackTyding og bruk
bryderi, rot (2
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit mikkmakk | mikkmakket | mikkmakk | mikkmakka |