Nynorskordboka
dusemang
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| dusemang | dusemangt | dusemange | dusemange |
Opphav
frå fransk av doux ‘mild’Tyding og bruk
- ute av form, uvel
- i dårleg humør;molefonken, nedfor, trist
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| dusemang | dusemangt | dusemange | dusemange |