Nynorskordboka
omflakking
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei omflakking | omflakkinga | omflakkingar | omflakkingane |
Tyding og bruk
det å stadig vere på farten;
jamfør flakke (1)
Døme
- slå seg ned etter ei tids omflakking