Nynorskordboka
dobbeltydig, dobbelttydig
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| dobbelttydig | dobbelttydig | dobbelttydige | dobbelttydige |
| dobbeltydig | dobbeltydig | dobbeltydige | dobbeltydige |
Tyding og bruk
som har to tydingar;
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| dobbelttydig | dobbelttydig | dobbelttydige | dobbelttydige |
| dobbeltydig | dobbeltydig | dobbeltydige | dobbeltydige |