Nynorskordboka
dobbelspel, dobbeltspel
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit dobbelspel | dobbelspelet | dobbelspel | dobbelspela |
| eit dobbeltspel | dobbeltspelet | dobbeltspel | dobbeltspela |
Tyding og bruk
det å drive med eller gå inn for to motstridande ting samstundes (på éin openlys og éin meir løynd måte);
tvitydig, uærleg framferd