Nynorskordboka
blendande
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
blendande | blendande | blendande | blendande |
Opphav
av blende (2Tyding og bruk
- skinande, strålande
Døme
- eit blendande smil
- brukt som adverb
- blendande vakker
- imponerande
Døme
- ein blendande teknikk
- brukt som adverb
- skrive blendande godt