Nynorskordboka
diva
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei diva | divaa | divaer | divaene |
Opphav
gjennom italiensk ‘gudinne, framifrå sangerinne’; frå latin divus ‘guddomleg’Tyding og bruk
feira (kvinneleg) songar eller skodespelar;
Døme
- det er viktig for ei diva å ha ein dramatisk bakgrunn