Nynorskordboka
senjaværing, senjeværing
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein senjaværing | senjaværingen | senjaværingar | senjaværingane |
| ein senjeværing | senjeværingen | senjeværingar | senjeværingane |
Opphav
jamfør -væringTyding og bruk
person frå Senja