Nynorskordboka
anerekkje, anerekke
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei anerekke | anerekka | anerekker | anerekkene |
ei anerekkje | anerekkja | anerekkjer | anerekkjene |
Tyding og bruk
rekkje av anar (1;
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei anerekke | anerekka | anerekker | anerekkene |
ei anerekkje | anerekkja | anerekkjer | anerekkjene |