Artikkelside

Nynorskordboka

diligence

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein diligencediligencendiligencardiligencane

Uttale

dilisjanˊgse

Opphav

av fransk (carrosse de) diligence ‘(køyretøy for) snøggleik’; opphavleg av latin diligentia ‘omhug, grannsemd’

Tyding og bruk

om eldre forhold: stor, ofte lukka, firhjuls (post)vogn dregen av minst to hestar
Døme
  • dei reiste med diligence