Nynorskordboka
rydje
rydja
verb
kløyvd infinitiv: -a
infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
---|---|---|---|---|
å rydjaå rydje | ryd | rudde | har rudd | ryd! |
har rudt |
perfektum partisipp | presens partisipp | |||
---|---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
rudd + substantiv | rudd + substantiv | den/det rudde + substantiv | rudde + substantiv | rydjande |
rudt + substantiv |
Opphav
norrønt ryðja ‘tømme, reinske’Tyding og bruk
- gjere ryddig, setje ting på plass, ordne (opp);
Døme
- rydje låven;
- rydje i stova, på hybelen;
- rydje av bordet
- bryte (opp), planere, stelle i stand, dyrke;
Døme
- rydje veg – brøyte;
- rydje ny jord;
- rydje seg ein buplass
Faste uttrykk
- rydje opp isetje ein stoppar for (misbruk eller liknande);
sanere - rydje or vegendrepe (nokon)
- rydje utgjere ende på, tyne