Nynorskordboka
delelinje, deleline
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei deleline | delelina | deleliner | delelinene |
| ei delelinje | delelinja | delelinjer | delelinjene |
Tyding og bruk
- linje som deler (2 eller lagar grense mellom;
Døme
- ei delelinje i norsk politikk
- internajonal grenselinje i havområde
Døme
- både på norsk og russisk side av delelinja