Bokmålsordboka
allfarvei, allfarveg
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en allfarveg | allfarvegen | allfarveger | allfarvegene |
| en allfarvei | allfarveien | allfarveier | allfarveiene |
Opphav
jamfør dansk alfarvej; sammenheng med norrønt aðal ‘hoved-’ i førsteleddet all-Betydning og bruk
allmannvei, vanlig ferdselsvei
Eksempel
- det gror ikke gress på allfarvei;
- utenfor allfarvei