Bokmålsordboka
vegelsinnet, vegelsinna
adjektiv
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
vegelsinna | vegelsinna | vegelsinna | vegelsinna |
vegelsinnet | vegelsinnet | vegelsinnede | vegelsinnede |
vegelsinnete | vegelsinnete |
Betydning og bruk
nå sjelden: ustadig, skiftende av sinn