Bokmålsordboka
uveisom, uvegsam, uvegsom
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| uvegsam | uvegsamt | uvegsamme | uvegsamme |
| uvegsom | uvegsomt | uvegsomme | uvegsomme |
| uveisom | uveisomt | uveisomme | uveisomme |
Betydning og bruk
svært ulendt, uframkommelig
Eksempel
- et uveisomt terreng