Bokmålsordboka
uredig
adjektiv
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
uredig | uredig | uredige | uredige |
Opphav
svensk oredigBetydning og bruk
som er i urede, floket, uklar
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
uredig | uredig | uredige | uredige |