Bokmålsordboka
bergugle
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en bergugle | berguglen | bergugler | berguglene |
| hunkjønn | ei/en bergugle | bergugla | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en bergugle | berguglen | bergugler | berguglene |
| hunkjønn | ei/en bergugle | bergugla | ||