Bokmålsordboka
beredvillig
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| beredvillig | beredvillig | beredvillige | beredvillige |
Opphav
fra tyskBetydning og bruk
Eksempel
- hun lovet beredvillig å gjøre det hun kunne
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| beredvillig | beredvillig | beredvillige | beredvillige |