Bokmålsordboka
selvoppofrende, sjøloppofrende
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| selvoppofrende | selvoppofrende | selvoppofrende | selvoppofrende |
| sjøloppofrende | sjøloppofrende | sjøloppofrende | sjøloppofrende |
Betydning og bruk
som villig ofrer egen tid, krefter og lignende for andre;