Bokmålsordboka
selvtrygg, sjøltrygg
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| selvtrygg | selvtrygt | selvtrygge | selvtrygge |
| sjøltrygg | sjøltrygt | sjøltrygge | sjøltrygge |
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| selvtrygg | selvtrygt | selvtrygge | selvtrygge |
| sjøltrygg | sjøltrygt | sjøltrygge | sjøltrygge |