Bokmålsordboka
selvgod, sjølgod
adjektiv
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
selvgod | selvgodt | selvgode | selvgode |
sjølgod | sjølgodt | sjølgode | sjølgode |
Betydning og bruk
som har store tanker om seg selv;
Eksempel
- en selvgod fyr
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
selvgod | selvgodt | selvgode | selvgode |
sjølgod | sjølgodt | sjølgode | sjølgode |