Bokmålsordboka
rangler
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en rangler | rangleren | ranglere | ranglerne |
Betydning og bruk
en som rangler (3;
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en rangler | rangleren | ranglere | ranglerne |