Bokmålsordboka
penibel
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| penibel | penibelt | penible | penible |
Opphav
fra fransk, av peine ‘straff, smerte’Betydning og bruk
vanskelig, pinlig
Eksempel
- en penibel situasjon
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| penibel | penibelt | penible | penible |