Bokmålsordboka
overlegning
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en overlegning | overlegningen | overlegninger | overlegningene |
| hunkjønn | ei/en overlegning | overlegninga | ||