Bokmålsordboka
omsvermet, omsverma
adjektiv
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
omsverma | omsverma | omsverma | omsverma |
omsvermet | omsvermet | omsvermede | omsvermede |
omsvermete | omsvermete |
Betydning og bruk
som mange er begeistret for
Eksempel
- en omsvermet mann;
- hun er omsvermet