Bokmålsordboka
agnor
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en agnor | agnoren | agnorer | agnorene |
| hunkjønn | ei/en agnor | agnora | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en agnor | agnoren | agnorer | agnorene |
| hunkjønn | ei/en agnor | agnora | ||