Bokmålsordboka
magnetitt
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en magnetitt | magnetitten | magnetitter | magnetittene |
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en magnetitt | magnetitten | magnetitter | magnetittene |