Bokmålsordboka
klokkeren, klokkerein
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| klokkerein | klokkereint | klokkereine | klokkereine |
| klokkeren | klokkerent | klokkerene | klokkerene |
Betydning og bruk
som lyder klart og rent som en klokke;
Eksempel
- synge med klokkeren stemme