Bokmålsordboka
håndgivelse, handgivelse
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en handgivelse | handgivelsen | handgivelser | handgivelsene |
| en håndgivelse | håndgivelsen | håndgivelser | håndgivelsene |
Betydning og bruk
det å håndgi;
avtale om å håndgi