Bokmålsordboka
hein
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en hein | heinen | heiner | heinene |
Opphav
norrønt heinBetydning og bruk
(fint) bryne (1
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en hein | heinen | heiner | heinene |