Bokmålsordboka
undergivelse
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en undergivelse | undergivelsen | undergivelser | undergivelsene |
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en undergivelse | undergivelsen | undergivelser | undergivelsene |