Bokmålsordboka
selvforklarende, sjølforklarende
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| selvforklarende | selvforklarende | selvforklarende | selvforklarende |
| sjølforklarende | sjølforklarende | sjølforklarende | sjølforklarende |
Betydning og bruk
som forklarer seg selv;
som en ikke trenger noen nærmere forklaring på