Bokmålsordboka
skjending
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en skjending | skjendingen | skjendinger | skjendingene |
| hunkjønn | ei/en skjending | skjendinga | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en skjending | skjendingen | skjendinger | skjendingene |
| hunkjønn | ei/en skjending | skjendinga | ||