Bokmålsordboka
selvforvoldt, sjølforvoldt
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| selvforvoldt | selvforvoldt | selvforvoldte | selvforvoldte |
| sjølforvoldt | sjølforvoldt | sjølforvoldte | sjølforvoldte |
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| selvforvoldt | selvforvoldt | selvforvoldte | selvforvoldte |
| sjølforvoldt | sjølforvoldt | sjølforvoldte | sjølforvoldte |