Bokmålsordboka
ordbøyning, ordbøying
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en ordbøying | ordbøyingen | ordbøyinger | ordbøyingene |
| en ordbøyning | ordbøyningen | ordbøyninger | ordbøyningene | |
| hunkjønn | ei/en ordbøying | ordbøyinga | ordbøyinger | ordbøyingene |
| ei/en ordbøyning | ordbøyninga | ordbøyninger | ordbøyningene | |