Bokmålsordboka
bjørneham
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en bjørneham | bjørnehammen | bjørnehammer | bjørnehammene |
Betydning og bruk
form eller utseende som en bjørn;
jamfør ham (1, 2)
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en bjørneham | bjørnehammen | bjørnehammer | bjørnehammene |