Bokmålsordboka
høyforræder, høgforræder
substantiv hankjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en høgforræder | høgforræderen | høgforrædere | høgforræderne |
en høyforræder | høyforræderen | høyforrædere | høyforræderne |
Betydning og bruk
person som begår høyforræderi