Bokmålsordboka
dørgstill, dørgstille
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| dørgstill | dørgstilt | dørgstille | dørgstille |
| dørgstille | dørgstille | ||
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubestemt form | superlativ bestemt form |
| dørgstillere | dørgstillest | dørgstilleste |