Bokmålsordboka
østbygding, austbygding
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en austbygding | austbygdingen | austbygdinger | austbygdingene |
| en østbygding | østbygdingen | østbygdinger | østbygdingene |
Betydning og bruk
person som er fra eller bor i østre delen av en bygd