Nynorskordboka
vinde 1
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei vinde | vinda | vinder | vindene |
Opphav
norrønt vinda; jamfør vinde (2Tyding og bruk
- apparat til å heise, fire eller slepe noko med;
- ramme til å vinde (2, 1) noko opp på;