Nynorskordboka
vetrung
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein vetrung | vetrungen | vetrungar | vetrungane |
Opphav
norrønt vetrungr ‘årsgammalt dyr’; samanheng med vetterTyding og bruk
1–2 år gammal hest, okse eller sau