Nynorskordboka
verdskjend, verdskjent
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
verdskjend | verdskjent | verdskjende | verdskjende |
verdskjent | verdskjente | verdskjente |
Tyding og bruk
kjend over store delar av verda
Døme
- eit verdskjent firma;
- den verdskjende kunstnaren;
- han er verdskjend for musikken sin