Artikkelside

Nynorskordboka

utvortes

adjektiv
Bøyningstabell for dette adjektivet
eintalfleirtal
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden form
utvortesutvortesutvortesutvortes

Opphav

frå lågtysk; jamfør norrønt útanverðr ‘ytre’

Tyding og bruk

som gjeld utsida, særleg av dyre- eller menneskekropp;
motsett innvortes
Døme
  • medisinen er berre til utvortes bruk