Nynorskordboka
uri
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei uri | uria | urier | uriene |
Tyding og bruk
- ri, periode da ein er sint, vrang, fortulla eller i ulag
Døme
- få, ha ei uri
- uvêrsri
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei uri | uria | urier | uriene |