Nynorskordboka
umogenskap, umodenskap
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein umodenskap | umodenskapen | umodenskapar | umodenskapane |
| ein umogenskap | umogenskapen | umogenskapar | umogenskapane |
Tyding og bruk
mangel på røynsle, utvikling eller fornuft;
Døme
- vise teikn på umogenskap;
- sosial umogenskap